Bilboksning
Traditionen tro bliver der hvert år afholdt bilboksning i en lille vestjysk landsby ved navn No. Reglerne er simple. Den sidste bil der kan køre, bliver kåret til vinder.
Adrenalinen pumper rundt i kroppen på de unge mænd som dyster imod hinanden. Bilos fylder lungerne og duften af benzin trænger sig op i næseborene.
Når klokken lyder gælder det kun om én ting - at gøre mere skade på sin modstander, end han gør på dig.
På sidelinjen står publikum med en obligatorisk fadøl i den ene hånd og kommer med tilråb under kampens og sommervarmens hede. Når bilerne gang på gang smadrer ind i hinanden, lyder der jubelbrøl fra de tændte tilskuere.
Ovenpå en halmballe står to midaldrende mænd og kommenterer på duellen. “Hans bil knirker lige så meget som mig, når jeg skal ud af sengen om morgenen”. Påpeger den ene kommentator, da en medtaget bil kører ind på banen.
Som turneringen skrider frem kører bilerne på dampene. Kofangere og udstødningsrør har hobet sig op i bunker rundt om banen, der med tiden er blevet pløjet op.
Knust glas og dæk flyder overalt. Inde under de bulede kølerhjelme siver røgen ud og stiger op i den blå sommerhimmel.
Efter fire timer er løbet slut og vinderen fundet. Han kan gå derfra med den fornemme præmie, som består af et klippekort til fadøl og håneretten over de andre deltagere, indtil næste års bilboksning-turnering bliver skudt i gang.
